Ingen elever må forlade skolen i skoletiden
Når en elev er mødt, har skolen ansvar for eleven i alle skoletimer. Derfor må elever ikke forlade skolens område i skoletiden. Hvis en elev skal til læge, tandlæge eller lign., skal forældrene altid give skolen besked herom. Der gives ikke tilladelse til at forlade skolen for at købe mad – heller ikke hvis madpakken er glemt. Hvis et barn ikke har husket madpakken – eller ikke har fået nok mad med – kan han eller hun altid få en portion havregryn i køkkenet.