Dresscode

DressCode på balletskolen


skoleåret 2024/25 (opdateret 2. april 2024)

Det er blevet tid til at bestille dresscode til skoleåret 2024/25

Du kan læse om Dresscoden via dette link - klik her

Dresscode bestilles via links herunder senest den 10. april 2024

Her er proceduren for bestilling:
DOWNLOAD og udfyld bestillingslisten, og gem den som en pdf og send via mail bestillingen til Piruetten, som angivet herunder.

BEMÆRK:
Du skal downloade bestillingslisten (og du kan bruge enten exel- eller pdf-udgaven), derved kan der skrives i den - derefter sendes den udfyldte liste til Piruetten på: piruetten@kglteater-odense.dk 

Tryk på den ønskede årgang og du kommer til bestillingslisterne:
Dresscode Gartneriet (excel)
Dresscode Gartneriet (pdf)
Dresscode 3.-4. klasse (excel)
Dresscode 3.-4. klasse (pdf)
Dresscode 5.-6. klasse (excel)
Dresscode 5.-6. klasse (pdf)
Dresscode 7.-9- klasse (excel)
Dresscode 7.-9. klasse (pdf)

Piruetten har sin egen hjemmeside, her finder du også dansetøj til mange typer dans. Hvis du har nogen spørgsmål til Piruetten kan du skrive på: piruetten@kglteater-odense.dk 
Du kan gå til Piruettens hjemmeside her: Piruettenshop.dk

Se også Retningslinjer for hår og  accessories 

Derfor er der dresscode
Det Kongelige Teater Balletskolen Odense har dresscode. Den retter sig naturligt nok hovedsageligt mod ballet- og dansetimerne. I Læseskolen er der ikke decideret dresscode, men af hensyn til eleverne selv og de voksne de omgås i skoletiden, er der nogle retningslinjer, vi beder eleverne overholde. Se retningslinjer for Læseskolen nederst på siden.

Til danse- og ballettimer er der dresscode, fordi man som danselærer skal kunne se elevens krop bevæge sig for at kunne rette og vejlede. Når farverne er koordinerede, undgår man, at enkelte skiller sig ud, og læreren kan således se både den enkelte elev samt bedømme gruppen som en homogen enhed. Det er også grunden til, at eleverne ikke må bære smykker i danseundervisningen – og fordi det kan være farligt, hvis smykkerne hænger fast under dansen.

Dresscode i dansesalene - læs flere detaljer herunder
Alle elever skal have et sæt dansetøj til hverdagstræning og et sæt til forestillinger/evaluering m.v. (performancesæt). Farver på dragt, performancesæt og lignende kan variere fra år til år - se derfor altid og bestil tøjet ifølge bestillingslisterne.

Dresskode førskole
Der er fra skolestarten i marts ikke krav om dresscode. 
Danseunderviseren giver besked om hvad eleverne skal have på til dansetimerne fra efter påskeferien. 
Pigernes hår skal være opsat i knold. Der må ikke være hårpynt, og der skal bruges hårnet

Alle førskole-elever skal have et joggingsæt (trøje+buks) med skolens logo samt løbesko.

Dresscode - Gartneriet
Alle børn i Gartneriet skal til hver dansetime være klædt om til:
Piger: Skoledragt (årets farve), lyserødt trikot, hvide strømper eller lyserøde springsko (danselæreren giver besked). De skal også have et hvidt tutu (skørt). Pigernes hår skal være opsat i knold. Der må ikke være hårpynt, og der skal bruges hårnet.
Drenge: Hvid dansedragt, sort heldragt, hvide strømper og hvide springsko (danselæreren giver besked). 
Herudover skal alle børn have et joggingsæt (trøje+buks) med skolens logo samt løbesko.

Dresscode til ballet
3.-9. kl. piger: Skoledragt (årets farve), lyserødt trikot (med hul til fod), lyserøde springsko. Tåspidssko medbringes ihht danseskema. Pigernes hår skal være opsat i knold. Der må ikke være hårpynt, og der skal bruges hårnet. Pigerne har desuden et balletskørt i samme farve som årets dragt.  

3.-9. kl. drenge: Sort kortærmet danse t-shirt, sorte leggings, hvide springsko, hvide strømper. Fra 5. klasse anvender drengene hudfarvet dansebælte. 
  
Herudover kan eleverne vælge at medbringe tætsiddende overtrækstøj til opvarmning (kun gråt). Tøjet bruges KUN under opvarmningen.

Dresscode til neoklassisk og moderne dans
3.-4. kl. piger: Skoledragt (årets farve), sort trikot med hul til fod eller stirrup, springsko, pigernes hår skal være opsat i knold.
3.-4. kl. drenge: Sort danse t-shirt, sorte leggings.
5.-9. kl. piger: Skoledragt (årets farve), sort trikot med hul til fod eller stirrup, footundeez eller bare fødder. Pigernes hår skal være helt opsat.
5.-9. kl. drenge: Sort danse t-shirt, sorte leggings, bare fødder eller footundeez. 

ALLE elever (både klassisk-, neoklassisk og  moderne linje) i 3.-9. klasse skal have både sort og lyserødt trikot. 

Herudover kan eleverne vælge at medbringe tætsiddende overtrækstøj til opvarmning. Dette tøj skal være (gråt) og må KUN bruges under opvarmningen.

Extra danseudstyr
Alle piger fra 5.-9. klasse SKAL have en hudfarvet underdragt og for 7.-9. kl. en hudfarvet danse-bh + hudfarvet g-strengstrusse, og hudfarvede hotpants til forestillingsbrug.

Når vi er på træningstur eller træner ude af huset gælder samme regler som i den daglige træning, med mindre andet er blevet sagt. 

ER MAN IKKE I DRESSCODE, TRÆNER MAN IKKE MED!

Performancesæt
Ved alle former for optræden, træningsture og gæstelærere skærpes kravene til dresscode: Her anvendes performancesættet.
0.-9. klasse piger: Hvid skoledragt, hvidt skørt (gartneri bruger deres hvide tutu)
0.-2. klasse drenge: Hvid skoledragt (extra, så der ikke danses i hverdagsdragten), grå leggings med fod
3.-9. klasse drenge: Hvid kortærmet danse t-shirt og grå leggings med fod 

Overtrækstøj
Alle elever, klassisk balletelever og moderne danseelever, skal desuden have et sæt overtrækstøj i sort, mørkeblåt eller gråt med skolens logo og barnets navn. Dette bestilles ved Dybdahl.

Dybdahl erhvervstøj 
https://mitdybdahl.dk/

Login på denne måde:

Vælg kundelogin (øverste hjørne) + forenings login
Brug koden: DKT2019
Herefter opretter du dig som bruger.

 Tilbage