Den moderne dans historie
Uddrag og milepæle...



I sin danske kontekst henviste Moderne Dans (MD) indtil 1970 hovedsagelig til importerede samværsdanse som foxtrot, boston, tango og charleston, der kom hertil med den ny dansemusik fra USA. Imidlertid fandt gæstespil med modern dance vej til Danmark op igennem hele 1900-tallet.

I årene fra 2. Verdenskrigs ophør til begyndelsen af 1960'erne sås desuden en række gæstespil med amerikanske dansekunstnere af moderne tilsnit, bl.a. kom Talley Beatty og hans Tropicana Ballet i 1949, Martha Graham i 1954 og Katherine Dunham i 1959. I løbet af 1960'erne sås Alvin Ailey og hans dansere ved flere lejligheder. Desuden optrådte MD som undervisningstilbud ved de årligt tilbagevendende sommerkurser for professionelle dansere på Bartholins Internationale Balletseminar. Det var imidlertid først med den tidligere Graham-danser Paul Taylors engagement som koreograf og hans kompagnis efterfølgende gæstespil på Det Kongelige Teater 1968, at det danske balletpublikum for alvor fik øjnene op for MD. I de efterfølgende år flyttede en række udenlandske dansere og koreografer hertil, hvilket fik stor betydning for genrens etablering i Danmark. Her tænkes i særlig grad på Ann Crosset og Cher Geurtze, som udmøntede deres kunstneriske samarbejde i Uppercut Danseteater 1980-89.

Nyt Dansk Danseteater også kendt som NDDT, kom i kraft af omfattende turnévirksomhed til de danske teaterforeninger til at få stor betydning mht. at få moderne scenisk dans på det kulturelle landkort i Danmark. Kompagniet, der i 2005 flyttede ind på Folketeatret og samtidig ændrede navn til Dansk Danseteater, fik med udnævnelsen af koreograf Tim Rushton som kunstnerisk leder i 2001 en profil, der i højere grad end tidligere fusionerede balletbaseret æstetik med danseteknikker fra den nyere MD. I Århus stod Marie Brolin-Tanis Danseteater (1991-2001) for en tilsvarende sammensmeltning af klassisk og moderne dans. Flagskibet for den moderne sceniske dans i Århus blev fra 2001-07 tegnet af koreograf Palle Granhøj, kunstnerisk leder af gæstespilsscenen GRAN-teater for Dans og af Granhøj Dans, der har udmærket sig ved en omfattende international turnévirksomhed. Senest har Jens Bjerregaard som kunstnerisk leder af Urban Elves (1998-2004) flyttet sine aktiviteter først til Fyn med gruppen Mancopy© – Odense Danse Kompagni (2004) og fra 2007 til Århus i det tidligere Gran, nu Koreografisk Center Archauz.

Såvel dansens publikum som de skabende kunstnere inden for MD i Danmark nød fra sidst i 1970'erne godt af inspirationen fra de højt profilerede kunstnere i festivaler som Århus Festuge, Fools og Dancin’ City, hvis programmer bød på både ren dans og dans i frugtbart cross-over med andre scenekunstneriske genrer. Afgørende for konsolideringen af MD i dansk sammenhæng var etableringen af institutioner som Dansens Hus og Danseværket i Århus, der samler en række af dansens nøglefunktioner under sig. I 1992 så Skolen for Moderne Dans desuden dagens lys, og det efterfølgende år kom Dansescenen til. Læs mere på Den store danske…

Tilbage til Danselinjen...

Seneste nyheder