Mere om Den klassiske profil...


Siden 1770’erne har Det Kongelige Teaters Balletskole uddannet dansere på et højt professionelt niveau til teatrets eget kompagni. Balletskolen har således i mere end 200 år skabt grundlaget for Den Kongelige Ballets udvikling til et af verdens førende kompagnier. Den grundige og respekterede træning - der udspringer af Bournonvilles verdenskendte skoler - resulterer i balletdansere af internationalt format, som gennem tiderne har begejstret publikum og høstet stor anerkendelse. 

I 2001 oprettede man en afdeling af Balletskolen i Odense, nemlig Det Kongelige Teater Balletskolen Odense. Man kan sige, at vi på Balletskolen underviser i de samme trin,  som man gjorde for 200 år siden. Men her hører lighederne også op. Balletskolen er i dag en moderne friskole og kulturinstitution med en elitær danseprofil, der tilbyder en unik grunduddannelse inden for moderne dans og klassisk ballet i et innovativt læringsmiljø, hvor dans, dannelse og boglig uddannelse danser sammen. 

Her kan læses mere om uddannelsen til balletdanser efter 6. klasse, der foregår i København på Det Kongelige Teaters Balletskole.